Vimpler & standere

En flagstang bør ikke stå tom. Heldigvis findes der mange flotte hverdagsbeklædninger til den. Vi tilbyder vimpler, standere og vindposer i forskellige prisklasser. Hos Langkilde & Søn har vi produceret flag og vimpler siden 1938, og vi er i dag Kgl. Hofleverandør. Hos os finder du et bredt udvalg af vimpler i flere prisklasser, størrelser og materialer. 

 

Knudefri vimpel

Som de eneste tilbyder Langkilde & Søn en knudefri vimpel. Det har gennem mange år været vores og vores kunders ønske at udvikle en knudefri vimpel. Vi har testet en lang række forskellige modeller og er nu klar med den bedste i vores test. 

 

Se vores udvalg af vimpler, standere og vindposer nedenfor. 



{{amount}}
{{product.Title}}

{{discount | currency_format}}

Kender du vimplens historie? Hvor stammer vimplen egentlig fra?

Ligesom med så meget andet i flagenes verden er der tale om en lang historie og dybe rødder tilbage til den maritime verden. Vimpler har været kendt så langt tilbage som i heraldikkens guldalder i middelalderen, hvor ridderne smykkede deres rustninger, deres hest, deres lanse, deres borg osv. med farverene fra deres våbenskjolde. Vimpler viste på lang afstand, hvem ridderen var. Og det er denne tradition, der spredte sig til orlogsflåden, hvor enkelte krigsskibe blev udsmykket med vimpler for den adelsmand, der havde kommandoen på skibet.

 

Helt tilbage var Dannebrog kun kongens flag, og blev i f.eks. 1500- og 1600-tallet kun brugt på kongens skibe, altså flådens orlogsfartøjer. Senere spredte brugen af Dannebrog sig til privatejede handelsskibe og tilbage i 1800-tallet, ikke mindst i perioden med De Slesvigske Krige 1848-51 og 1864, blev det almindeligt for private danskere at bruge Dannebrog i hjemmene og på gader og stræder. Denne "privatisering" af Dannebrog blev accepteret af den siddende statsmagt, og i dag kan man vel godt sige, at flaget ikke kun tilhører staten og kongemagten, men alle danskere idet vi benytter flag til alle formål såsom fødselsdage, jul, landskampe og meget mere. 

 

Vimpler havde en helt særlig betydning i søværnet, hvor det blev brugt til at angive, at et skib var under kommando. Men i samme periode som Dannebrog blev hver mands eje blev brugen af vimpler også spredt fra den maritime verden til privat brug på land. På private flagstænger havde vimplen tidligere den betydning, at "huset var under kommando", altså at ejendommens ejer var hjemme. I dag er de færreste dog klar over de maritime referencer i brugen, idet vi benytter vimplen døgnet rundt, året rundt uanset om vi er hjemme eller ej.