Danske egnsflag

Må man flage med egnsflag?

De danske egnsflag er ikke anerkendte områdeflag, men må gerne benyttes til flagning. Hos Langkilde & Søn håndsyr vi de danske egnsflag til entusiaster i Vendyssel og på Ærø og Bornholm. Egnsflagene fremstilles i ægte flagpolyester og i samme, høje kvalitet som vore øvrige flag.
Såfremt man flager dagligt med sit egnsflag, skal være opmærksom på, at det skal skiftes ca. 2 gange årligt. Klik her for yderligere information.



{{amount}}
{{product.Title}}

{{discount | currency_format}}

Vendelbrog flagets historie

Det var redaktør Mogens Bohøj i samarbejde med daværende borgmester af Hjørring Poul S. Poulsen og resten af redaktionen på satirehæftet ”Bjæsken”(Vendelbolauget), der i 1976 fandt på at lave Vendelbrogflaget. Oprindeligt var flaget ment som en spøg, men det blev siden taget til sig af mange endelboere, og benyttes til brug ved fødselsdage og andre festlige lejligheder. Flaget skulle i spøg være et symbol på Vendsyssels kamp for løsrivelse fra resten af Danmark. 

En lille krølle på historien er endvidere, at i 1980’erne benyttede flyvevåbnets eskadrille 723, som hørte hjemme på Flyvestation Aalborg, sig af flaget i deres eskadrillemærker og senere som logo på deres uniformer. Og ydermere har frederikshavneren René Gross Kærskov placeret Vendelbrog på Sydpolen i december 2010, på nordpolen i april 2012. Inden da havde han i 2009 sendt flaget ud i rummet med en testraket fra UP Aerospace. I den oprindelige idé var et Dannebrog placeret i midten af korset, men dette blev dog aldrig produceret. I stedet endte flaget med at se ud som det gør i dag. Den blå farve symboliserer havet, det gule er sol og strand mens det grønne er det frodige indland. 

 

Ærøflagets historie

Man mener, at fanen blev skabt skabt mellem 1622 og 1633 af hertug Hans den Yngres ældste søn hertug Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Ærø. Sønnen arvede Ærø ved faderens død i 1622. Hertug Christian er den eneste af Ærøs hertuger, hvis hertugdømme omfattede hele Ærø. Da han døde efterlod han sig fanen på herregården Graasten, der lå ved Drejet på vejen til Marstal. Ved hans død i juni måned 1633 blev hans bo omhyggeligt og nøjagtigt registreret og beskrevet, og det er fra disse detaljerede beskrivelser at landsfanen kendes. I følge optegnelserne var fanens mål efter omregning til nutidens mål, næsten kvadratisk (2,81 m i højden og 2,87 m i bredden). Mht. farverne, så var fanen trefarvet i ni striber – guldgul, søgrøn og livfarve (den røde farve). Der findes dog en anden fane på Ærø, som før denne nye historiske udredning blev foretaget, blev betragtet som Ærøs fane. Den havde farverne gul, grøn og rød, hvilket er det samme udseende som Litauens flag. Det er blevet påvist af historikerne, at farverne på denne fane skyldtes en fejlfortolkning af de gamle beskrivelser fra Hertug Christians boopgørelse. I dag er Ærøflaget med 3 striber. 

 

Bornholms flags historie

Bornholmsflaget er Bornholms uofficielle flag. Det er designet i 1970'erne af Bent Kaas som et korsflag med et grønt kors, hvor den grønne farve symboliserer naturen på øen.

Flaget benyttes af mange - eksempelvis på køretøjer - også selv om det er et uofficielt flag. I 2006 ansøgte man om at få anerkendt det bornholmske flag som et officielt områdeflag i Danmark. Men det blev til et afslag.

 

Må man flage med egnsflag?

Da flagene ikke er anerkendt som egnsflag af Justitsministeriet, må man gerne flage med egnsflag uden særlig tilladelse.