Sådan pynter du det perfekte julebord

Oprettet d.

Julen handler om samvær, nærvær – og det særlige øjeblik, når familien samles om bordet. Der er få ting, der emmer så meget af jul som et smukt dækket julebord, og hvis du gerne vil gøre lidt ekstra ud af julebordet i år, så er du landet det helt rigtige sted. Her giver vi gode råd til, hvordan du vælger den perfekte juledug, hvilket tilbehør du skal vælge, og hvordan du får dug, pynt og servietter til at spille elegant sammen.

Hvordan styler man et julebord med dug, lys og pynt?
Når du styler julebordet, handler det i høj grad om at skabe en helhedsoplevelse, hvor stemning, funktionalitet og æstetik går op i en højere enhed. Hos Langkilde & Søn ser vi dugen som udgangspunktet – det er den, der sætter tonen og binder bordets udtryk sammen. Herefter er det blot et spørgsmål om at sørge for, at bordets elementer spiller harmonisk sammen.

Når du vælger pynt og lys, er det vigtigt at tage højde for både stemningsskabelse og praktiske hensyn og at tænke over proportionerne, så bordet føles balanceret og indbydende. Arbejd i lag, så bordet får dybde og karakter, og skab en rød tråd gennem hele opdækningen. Det handler om balance og stemning.

Hvordan vælger man den perfekte dug til juleaften?
Når du skal vælge den perfekte dug til juleaften, anbefaler vi, at du starter med at tænke over den stemning, du ønsker at skabe. Skal bordet emme af klassisk jul, så er en dug med dybrøde nuancer og guld et oplagt valg. Skal bordet derimod være enkelt og moderne i udtrykket, kan en hvid eller grøn dug give det rette udtryk. Hos Langkilde & Søn har vi designet juleduge med udgangspunkt i de danske juletraditioner, og de findes både med og uden broderier af klassiske julemotiver.

For at give julebordet det helt rigtige udtryk, er det også vigtigt, at juledugen hænger langt nok ud over bordets sider. Mål op, så du får god dækning hele vejen rundt. Det giver et klassisk og blødt fald, som både ser hyggeligt og stilfuldt ud.

Hvilket materiale er bedst til juleduge?
Valget af den rigtige juledug handler dog ikke kun om design. Materialet spiller også en stor rolle, og her bør du vælge noget, der både er smukt og praktisk. Der skal jo kunne spildes lidt sovs uden panik. Her er vores duge lavet af flagdug et populært vælg. Dugene falder flot, krøller mindre og kan tåle både julemad og vaskemaskine. 

Hos Langkilde & Søn laver vi vores juleduge i flagdug, som både falder smukt og er let at vedligeholde. Flagdug har den perfekte balance mellem blødhed og holdbarhed – og så er det nemt at vaske efter en hyggelig aften med mad, vin og måske lidt spild. 


Ingen kommentar(er)
Skriv din kommentar

Bliv inspireret... Følg os på instagram