Kongehusets nye flag
Når kongeflaget, dronningeflaget eller tronfølgerflaget går til tops, er det ikke bare et flag, der vajer – det er et stykke levende Danmarkshistorie.
Disse flag er noget ganske særligt. De kan ikke masseproduceres, de ligger ikke på lager, og de kan ikke bestilles af hvem som helst.
De syes kun, når Kongehuset kalder – og kun ét sted bliver de til virkelighed.
Hos Langkilde & Søn har vi leveret flag til Kongehuset i generationer. Som familievirksomhed har vi videreført det håndværk, der kræves for at skabe de særlige flag, der bærer Danmarks historie videre.