Køb det helt rigtige Dannebrog til din flagstang

Hos Langkilde & Søn har vi lavet Dannebrog siden 1938, hvor vi startede på et lille loft i Nyboder. Siden er vores flagfabrik vokset, og vi er i dag Danmarks største flagproducent samt Kgl. Hofleverandør. Noget vi er stolte af. Vi ved, hvad det vil sige at lave det helt rigtige Dannebrog. Vores flag er lavet i vores originale flagdug, som er slidstærk og produceret i den helt rigtige røde farve. Vores Dannebrog er tilpasset det danske vejr og klima, og vi arbejder hele tiden med fokus på kvalitet og traditioner.


Køb et Dannebrog i luksuskvalitet - en god gaveidé

Vores Dannebrog i luksusudgave er en rigtig god gaveidé til de nye boligejere der netop har fået flagstang for første gang, til jubilaren, til ham du aldrig ved, hvad du skal give og så videre. Mulighederne er uendelige, men uanset anledning, så er vores Dannebrog i luksuskvalitet den perfekte gave. Her er der nemlig tale om et virkelig feinschmeckerflag, hvor der er kræset ekstra meget for detaljerne. Blandt andet er vores Dannebrog i luksusversionen syet i vores orginale stærke flagdug med lærredslinning og monteret med messingsvirvel i top og bund. Ydermere har flaget håndsyede ekstra forstærkningskryds i linningen med sejlmagergarn. En smuk og fin detalje på Dannebrog, der er syet af den samme ekstra stærke flagdug, som vores originale dannebrogsflag, da det er den stærkeste på markedet. Sidst men ikke mindst følger der selvfølgelig flaglineholdere i messing med, således at man nemt kan skifte mellem sine luksusprodukter. Foruden et luksus Dannebrog sælger vi nemlig også vores stander i en luksus udgave. Som de fleste af vores produkter, leveres flaget selvfølgelig i vores smukt broderede lærredspose.

Hvordan hejser man flaget korrekt?

Når du skal hejse dit Dannebrog, er der tre ting som du skal være opmærksom på:


  1. Flaglinen
  2. Sikringen af flaget
  3. Det er god skik at Dannebrog ikke rører jorden

Et godt tip er, at fæstne den ene line til flagstangen, så flaget ikke blæser væk for dig. Det kan også være en god ide at få hjælp af en anden person, hvis det blæser meget.

Derefter skal flaget fastgøres til flaglinen. Dette kan enten gøres ved knob eller flagklips. Ved sidstnævnte klipses disse i hver sin svirvel. Ellers skal der anvendes knob til at fastgøre flaget til linen. Det er nemmest, hvis du holder flaget sammenfoldet, imens du fastgør linen, ellers kan flaget blive meget besværligt at holde, især hvis du kun er én person. Se her hvordan man binder et flagknob.

Når du har fastgjort dit flag til linen med enten knob eller klips skal flaget hejses. Dette gøres ved at trække i den ene line. Trækket skal gerne være stille og roligt, og samtidig med at det hejses, skal flaget gerne foldes ud, men uden at røre jorden. Hejs flaget helt til tops, og snor linen rundt om flagstangen et par gange. Fastgør derefter linen på flagstangen og bind en knude. Og nyd så det smukke syn.

Den ovenfor beskrevne metode, fungerer selvfølgelig også til vimpler og standere.