VINDPOSER

Vindposer kender man fra alle de store danske broer, men også fra havne, lufthavne og mange andre stder. Men vindposer kan også benyttes i din private flagstang. Fordelen ved en vindpose er, at den må hænge ude både nat og dag, og har du interesse for vind og vejr, viser den dig også hvad vej vinden blæser. En vindpose bør være ca. 1/5 af flagstangens højde. Vores vindposer er af den bedste kvalitet, som er nødvendigt for at klare sig i de barske omgivelser, hvor vindposer normalt placeres. Prøv eksempelvis en vindpose i sommerhuset, kolonihaven eller ved din virksomhed.

Hvad er vindposer - og hvad bruger man den til?

Hos Langkilde & Søn har vi også lavet to flotte vindposer i vores ægte originale flagdug, der gør vindposerne ekstremt holdbare i vejr og vind. Men hvad er en vindpose egentlig, og hvad bruges den typisk til? En vindpose benyttes oftes til at vise vindens retning og styrke. Typisk ses vindposer i lufthavne, ved veje og broer med risiko for kraftig sidevind og ved kemiske anlæg, hvor der er risiko for udslip af giftige stoffer. Her er det vigtigt hurtigt at kunne se, hvad vej vinden blæser, hvis uheldet er ude og beboerne i området skal advares om at holde sig indendøre. 

Vores vindposer kommer i to forskellige varianter. En helt rød vindpose og en stribet vindpose. Foruden de officielle steder, så kan vindposer også benyttes i din private flagstang i stedet for et flag, en vimpel eller en stander. Ligesom vimplen og standeren må vindposen også hænge oppe i flagstangen døgnet rundt hele året. Det gør den til en flot hverdagsbeklædning i din flagstang, og så kan du samtidig følge med i hvad vej vinden blæser, som man siger. 

Hvilken vej blæser det? Brug vindposer som rettesnor

En vindposes retning er den modsatte af vinden, idet vindretning per konvention angives som den retning vinden kommer fra. Det betyder at hvis vindposen peger mod øst, er der vestenvind - og vindens styrke kan ses på vindposens vinkel og eventuelle knæk. Og her kommer så lidt info om vindposer ved lufthavne. Vindposer, der er opsat vil lufthavne, har en standard, der angiver, at vindretningen skal angives allerede ved tre knob (brise), mens posen skal være fuldt udfoldet ved en vindstyrke på 15 knob. Mellem disse værdier angiver knækket på vindposen vindens omtrentlige styrke. En vindpose opsat ved ved en lufthavn med natoperation vil være oplyst. Du kan læse mere om vindposer her.

Bliv inspireret... Følg os på instagram