Pride Flag

Det officielle Pride flag består af seks striber. Flaget har mange navne: Gay flag, Pride flag Regnbueflag. Farverne er ikke tilfældige men har hver sin betydning. Rød for liv, orange for helbredelse, gul for sol, grøn for naturen, blå for kunst og violet for ånd. 

Pride flaget er i dag det mest kendte og anvendte LGBT symbol. Læs mere om Gay flag herunder. Læs bl.a. om Regnbueflagets eller pride flagets ophavsmand Gilbert Baker.

I 2018 redesignede den amerikanske kunstner Daniel Quasar The Progressive Pride Flag, som fejrer diversiteten i hele LGBTQIA+. Dette flag har vi ikke i produktion, men du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker pris på dette.

Læs mere


Regnbueflag - det officielle Gay Pride Flag

Flaget blev oprindeligt designet af Gilbert Baker og brugt første gang den 25. juni 1978 under “the San Francisco Gay and Lesbian Freedom Day Parade”. Dengang bestod flaget egentlig af otte striber med farverne pink for seksualitet, rød for liv, orange for helbredelse, gul for sol, grøn for naturen, blå for kunst, indigo for harmoni og violet for ånd. Produktionen af flagene med så mange farver, viste sig dog dengang at være for svær at håndtere og i 1979 kom der et ønske om at anvende farverne fra flaget til udsmykning på gay pride paraderuten med tre farver på hver side af vejen, hvilket førte til de seks farver, vi kender i dag. Gilbert Baker, der designede det multifarvede regnbueflag i 1978, døde i 2017. Regnbueflaget blev symbolet på LGBT-samfundet i hele verden. Det omfatter lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner.

Fakta om Pride Flag

Danmark, som det eneste land i verden, har Pride Flaget vajende permanent året rundt fra en flagstang på Regnbuepladsen i København, tæt ved Rådhuspladsen.

Det er Copenhagen Pride, der har fået tilladelse fra Københavns Kommune til at opstille en flagstang med et regnbueflag permanent, som symbol på sammenholdet mellem lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og seksuelle minoriteter over en bred kam samt for at vise Danmarks mangfoldighed.