Reklamebannere

Reklamebanner i PVC Mesh, Tricot eller Decor? Er du i tvivl om, hvilket banner materiale du skal vælge, når du skal reklamere for din virksomhed med et stort reklamebanner? Så lad os guide dig.  Vi lægger vægt på holdbarhed og tryghed, når du skal investere i at reklamere for netop din virksomhed. Vi ved, at reklamebanneret skal holde, at det skal leveres til tiden og havde den rigtige kvalitet og farvemæthed. Og det er selvfølgelig lavet i brandhæmmende materiale B1.

Læs om varianterne af bannere nedenfor og er du i tvivl om noget, så ring til os på tlf. 9623 1100 eller mail til info@ls-flag.dk.

Hvilken type materiale skal du vælge til dit reklamebanner med tryk? 

Det afhænger meget af, hvor du skal bruge dit reklamebanner, og hvordan dit design ser ud. Om det skal hænge udendørs på et stillads eller en væg, eller om du skal bruge det indendørs. Men fortvivl ej, for vi har stor erfaring i tryk af flere typer reklamebanner og på flere forskellige materialer, såsom PVC MESH, TRICOT og DECOR. 

Hvilket materiale benytter vi til vores reklamebanner?

Mesh er et plastmateriale (PVC) med huller, der gør det særlig velegnet til udendørsbrug - også på stilladser, hvor reklamebannere ofte er anvendt. Netop fordi der er huller i materialet (det er det, der kaldes MESH), som lader luften trænge igennem. Og så er det vandskyende og lavet i Brandklasse B1, hvilket også er vigtigt, hvis det skal hænge udendørs. Hvis du vælger MESH til dit reklamebanner, kan du kun trykke på den ene side. Vi trykker på en kvalitet 300g/m2, der er en kraftig og holdbar kvalitet mesh. 

 

Tricot er et materiale, der egner sig både til indendørs- og udendørs reklamebannere. Tricot er et let materiale med en let gennemsigtigthed, så det er vigtigt, når du vælger det, at der ikke er markante farver eller print bagved hvor banneret skal hænge. Banneret er utrolig flot og er faktisk vores mest solgte materiale til reklamebannere. Det har et flot tryk, og så er det billigt. Det gode ved Tricot er, at det kan hænge frit, da trykket kan ses fra begge sider (dog spejlvendt på den ene side). Tricot bruges tit på tankstationer, hvor det hænges nemt og enkelt op - og det benyttes også til vores beachflag. Vi trykker vores Tricot på 115g/m2 og materialet er i brandklasse B1, hvilket betyder, at det er brandhæmmende. 

 

Decor er et materiale, der egner sig ekstra godt til fotos og detaljerede designs. Det er med andre ord toppen af poppen. Decor reklamebannere kan benyttes både indendørs og udendørs, men egner sig særligt til messebrug, da det giver rig mulighed for at være kreativ og lege med dit design og de små detaljer. Tryk på decor bannere vil fremstå knivskarpt med tydelige farver, da materialet er tætvævet. 

 

Alle vores tekstiler til reklamebannere bliver trykt med vandbaseret farve for at skåne miljøet og i brandhæmmende materiale (Brandklasse B1).

Reklamebanner i flere forskellige størrelser med tryk

Mht. størrelse er der frit slag. Vi kan lave en hvilken som helst størrelse. Vi har dog udvalgt de mest almindelige størrelser, som du kan købe direkte her i vores webshop. Det er nemt og enkelt. Hvis du har brug for andre størrelser reklamebannere end dem, du kan finde her på siden, så ring endelig til os på telefon 9623 1100 eller mail direkte til os på info@ls-flag.dk. Så skal vi nok guide dig igennem hele processen - og vi hjælper også gerne med det grafiske arbejde. 

 

Bliv inspireret... Følg os på instagram